Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Klik her for at læse vores cookie og privatlivspolitik

Forside | Kurv | Kontakt os | Kunde-klub | Handelsbeting. | Leveringsbeting. | Brænde | Træpiller

Produkt-oversigt:

Ovntørret pejsebrænde
Brænde og pejsebrænde
Briketter og træbriketter
Træpiller: Træpille 6-18 mm
Tilbehør til brændeovn
Brændekurve - krukke



Information:

Korrekt optænding/fyring
At fyre over - over night
Biobrændsel og miljø
Træbriketter er billigst!
Varmepris-beregninger
Fremstilling af træbriketter
Opbevaring af pejsebrænde
Selvskovning, billig brænde
Brændsel til hele DK



Mest solgte:

Brænde af ASK
PiniKay, hårde briketter!
Lyse træbriketter
Billigt brænde, blandet løv
Træpiller til træpille-fyr
Pejsebrænde, Ovntørret
Træpiller til træpille-ovn






Levering over hele Danmark: Træpiller, Briketter, Brænde, Pejsebrænde, Træbriketter
 

Pejsebrænde tørring, opbevaring

Pejsebrænde har behov for tørring

Pejsebrænde, der er helt friskt og nyskovet, kan have et vandindhold på op til 60-70%, og det skal derfor tørres. Udtørringen sker fortrinsvis gennem brændestykkernes ender, så det er bedst at pejse brændet stables med fri luftadgang i begge ender. Stabling tæt op ad en mur er altså ikke nogen god ide - der skal helst være et godt mellemrum til ventilation.
Selv om vi opfatter det danske klima som værende fugtigt, vil det alligevel tørre på pejsebrændet året rundt, indtil brændet når ned på den såkaldte ligevægtsfugtighed, hvor pejsebrændets fugtighed modsvarer omgivelsernes fugtighed. Ligevægtsfugtigheden for brænde der ligger udendørs i Danmark, svinger mellem 16 og 23% og er lavest i sommermånederne, hvor træet tørrer bedst.
Iflg. Dansk Skovforening kan man normalt regne med, at pejsebrænde der har tørret sommeren over, kan nå ned på et vandindhold på godt 20%, afhængigt af vejr, kløvning og brændelængde. 

Opmagasinering af pejsebrænde

Pejsebrænde er fra naturens side fyldt med forskellige svampesporer og kim. Svampe- og mugdannelser kan kun holdes i ave ved opbevaring af brændet i frisk luft under tørreprocessen. Hvis pejsebrænde stuves tæt sammen uden ventilation, f.eks. i en lagerhal, vil mug og svampe hurtigt brede sig.
Når du køber pejsebrænde hos FyrogSpar.dk (og for den sags skyld også de fleste andre steder), vil det derfor have været opbevaret udendørs i fri luft. Som en naturlig ting, vil fugtigheden i pejsebrændet derfor afhænge af omgivelsernes luftfugtighed. I sommerhalvåret fra april til september, vil omgivelsesluften gennemsnitlig være mere tør end pejsebrændet, og dermed fremme tørreprocessen. Hen over sommeren vil brændets fugtighedsprocent typisk komme ned omkring 20%. I de efterfølgende kolde og fugtige vintermåneder sættes tørreprocessen i stå, og var brændet i forvejen tørt, vil det i nogle tilfælde ligefrem øge fugtindholdet igen.
Det anbefales derfor, at du i løbet af august/september køber og opmagasinerer sæsonens brændsel indendøre, således at det ikke optager fugt igen efter sommerens udtørring. Det kan f.eks. være bagerst i garagen eller lign. Læg mærke til, at pejsebrænde i vinterhalvåret har en udendørs ligevægtsfugtighed på 20-23%. Under normale omstændigheder vil du derfor aldrig kunne få standard-brænde, der er 100% fyringsklart! Selv om pejse-brændet evt. tidligere på året har været knastørt, vil det justere ind efter omgivelserne til en fugtighed på 20-23% ved udendørs opbevaring. Placering under halvtage eller i brændeskure løser ikke problemet. For at nå ned på de anbefalede 18%, skal pejsebrænde derfor enten opbevares indendørs et sted hvor det er tørt og ventileret og helst lidt lunt, eller alternativt skal det tages helt ind i stuen nogle dage før det skal bruges. En brændekasse tæt på brændeovnen er ideel til den sidste sluttørring af pejsebrænde.

Ovntørret brænde

Mange vil gerne slippe for at slut-tørre brændet selv, og derfor ser det fristende ud, når der mange steder udbydes "ovntørret brænde" - som regel uden nærmere forklaring. Her skal man være på vagt og undersøge sagen nærmere, for betegnelsen "ovntørret" er på ingen måde garanti for tørt træ.
Der findes ingen vedtagne definitioner på betegnelsen, som blot dækker over, at brændet i et eller andet omfang er tørret i en ovn. I princippet kan der være tale om friskskovet træ, som i en fart er tørret ned til en nogenlunde acceptabel fugtighed, for at kunne afsættes som pejsebrænde. Et af de store benzinselskaber oplyser f.eks., at deres ovn-"tørrede" brænde kan have et vandindhold på op til 24%... Selv hvis brændet rent faktisk er blevet ovntørret til det er knastørt, er det desværre heller ingen garanti for tørt træ.
Her er det først og fremmest væsentligt hvordan træet har været opbevaret før du modtager det. Hovedparten af det ovntørrede træ opbevares nemlig efterfølgende på udendørs lagre sammen med alt andet pejsebrænde, indtil det kan leveres til dig som forbruger. I vintermånederne vil træet derfor følge naturens gang, og efter nogen tid indstille sig på ligevægtsfugtigheden på 20-23% - og dermed er brændet hverken bedre eller ringere end standard lufttørret brænde.
Hvis du vil købe ovntørret pejsebrænde, bør du derfor have klarhed over, hvordan brændet er lagret og hvilken vandprocent leverandøren vil garantere. Hvis du har oplysningerne på skrift, er du bedre stillet, hvis det senere viser sig, at brændslet ikke er i den kvalitet, du har fået stillet i udsigt.


Vis kurvens indhold

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
.
:::::: FyrogSpar.dk - salg af brænde, pejsebrænde, briketter, træbriketter og træpiller siden 2001 ::::::