Leveringsbetingelser
Generelt om levering
FyrogSpar.dk leverer normalt dit brændsel indenfor 14 hverdage. Der leveres i Danmark på fastland og brofaste øer. Vi beregner et fast leveringsgebyr på 280 kroner pr. palle uanset hvor i landet der skal leveres.
Aflæsning og placering
I kommentarfeltet undervejs i bestillingen kan du evt. angive dine ønsker til den specifikke placering af brændslet. Sørg for at formulere kortfattet, enkelt og letforståeligt. Angiv også gerne et telefonnummer hvor du kan træffes i dagtimerne, hvis der skulle opstå tvivl om noget.
Det kan også være en god ide at lave en tydelig afmærkning, hvor du ønsker pallen placeret og henvise til dette i leveringsbeskrivelsen. Vi fører alle dine instrukser og ønsker på fragtbrevet, men da levering normalt sker med lokale vognmænd i dit område, tager vi forbehold for håndteringen.
Vognmanden vil dog normalt altid forsøge at efterkomme dine ønsker, forsåvidt de er rimelige og gennemførlige. Respekter venligst også, at vognmanden som professionel transportør har stor erfaring i aflæsning af tunge paller, og at det derfor i sidste ende altid er hans vurdering, om en given aflæsning er mulig og kan ske forsvarligt, eller om det er nødvendigt at vælge et alternativt aflæsningssted. Vognmanden benytter en manuel palleløfter, og det betyder at underlaget skal være hårdt og plant, hvis de tonstunge paller skal kunne flyttes rundt - altså ikke græs, jord, grus eller brosten. Stejle stigninger kan også volde problemer, og høje opkørsler.
Bemærk venligst, at palletårnene med brænde er ca. 2 - 2,4 meter høje. Der kræves derfor ca. 2,2 - 2,6 meters frihøjde, hvis pallen skal køres ind i f.eks. en garage. Paller med briketter er kun i halv højde og giver ikke anledning til problemer.
Leveringstidspunkt
Vi kan som udgangspunkt ikke tilbyde levering på specifikke datoer eller bestemte klokkeslet, idet den lokale fragtmand selv planlægger ruterne. Du er dog altid velkommen til at anføre dine ønsker, som vi så vil sende med ordren. I mange tilfælde (men ikke altid) vil fragtmanden kunne tilpasse ruten efter dine ønsker.
Adgangsforhold
Du skal sikre, at fragtbilen kan komme frem til din adresse. Vejen til leveringsstedet skal være kørefast (og ryddet for evt. sne). Der skal være 4 meters frihøjde og 4 meters fri bredde. Såfremt fragtbilen ikke kan komme til at aflevere brændslet, og derfor må tage det med retur til evt. senere levering, må du påregne ekstraomkostninger, der afregnes i henhold til fragtmandens listepris.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Levering sker som udgangspunkt til matriklens skel. Som en ekstra service kører vi dog gerne ind på matriklen og forsøger at aflæsse og placere brændslet i henhold til dine ønsker. Det giver sjældent anledning til problemer, da vognmændene har stor erfaring.
Aflæsning indenfor matrikelskel sker dog altid på købers ansvar, da vognmanden ikke på forhånd har mulighed for at vurdere adgangsvejens beskaffenhed, flisernes bæreevne osv. osv. Levering sker normalt indenfor 1-7 hverdage, men vi tager forbehold for force majeure og udefra kommende forhold, som er udenfor vores kontrol.