Korrekt fyring med brænde

Få brænde og træbriketter til at strække længere...

Brændet har et stort gasindhold!

Fyring med brænde og træbriketter er en meget kompliceret proces. Helt grundlæggende består træmassen af 80% flygtige stoffer som bliver til gas ved opvarmning. Kun de resterende 20% af vægten er faststof. Det er derfor trækul er så lette. Her er kun faststoffet tilbage mens de flygtige stoffer er fordampede. Energimæssigt ligger ca. halvdelen af energien i gasserne og den resterende halvdel i selve faststoffet. Når man fyrer, består forbrændingen af flammer og gløder. Flammerne er afbrænding af gas - gløderne er afbrænding af faststof. Når træet opvarmes, vil det begynde af frigive gas. Gassen er for en stor del synlig og ses som røg, der i udgangspunktet blot stiger til vejrs op gennem skorstenen. Hvis der er tilstrækkelig varme i ovnen, vil røg-gasserne dog antændes i ovnen og afbrændes før de slipper væk - og dermed opnås en næsten røgfri forbrænding.

Forbrændingen skal have rigeligt med ilt

Eftersom halvdelen af brændværdien udgøres af gasserne, er det vigtigt at opretholde en temperatur der er så høj, at gasserne antændes og brændes af. Hvis man lukker for meget af for luften til forbrændingen, vil temperaturen gå ned, flammerne gå ud, og den dyrebare brændværdi fordamper i stedet op gennem skorstenen i form af uforbrændt gas (røg). Desværre har vi på den anden side ikke interesse i at skabe for meget træk op gennem skorstenen, for på den måde forsvinder en større del af varmen jo også opefter. Det vil altid være en svær balancegang, men hvis man vil udnytte gassen, skal der rigeligt med ilt til. Det bedste kompromis er at føde brændeovnen behersket med brænde. På den måde kan man opretholde en høj temperatur, uden at iltforbruget - og dermed luftgennemstrømningen - bliver for stort. Det betyder til gengæld, at man oftere skal supplere med brænde i ovnen - men der er ingen vej udenom, hvis man vil udnytte brændslet optimalt. Når flammerne bliver blålige og gennemsigtige kan man dæmpe ilttilførslen en smule, men først når gløderne helt overtager, kan man begynde at regulere varmen frit med spjældene og i princippet næsten lukke fuldstændigt af for lufttilførslen.

Optændingen er vigtig

En succesfuld fyring starter med en god optænding. Formålet med optændingen er bl.a. at få temperaturen i ovnen hurtigt op, så der er basis for at forbrænde afgasningen. Ligeledes skal skorstenen opvarmes, da det sætter gang i et naturligt skorstenstræk, som automatisk suger luft gennem systemet. Start med nogle sammenkrøllede avispapirs-kugler, som samles midt på arnestedet. Suppler gerne med et par optændingsblokke. Ovenpå aviskuglerne lægges optændingsbrænde, som skal være knastørt pindebrænde eller lignende. Antænd og vent et par minutter til ilden har godt fat. Læg da et par stykker brænde eller et par træbriketter i ovnen. For meget brænde eller for store stykker vil dæmpe varmen, hvilket er uhensigtsmæssigt. Udnyt maksimalt 2/3 af brændkammeret. Det er vigtigt at ilden får godt fat i brændet så hurtigt som muligt. De første 10-15 minutter af optændingen skal både nederste og øverste spjæld være åbne, og ovndøren kan evt. stå på klem. Det er vigtigt, at flammerne får al den ilt der er behov for, og at ovnen bliver så varm som muligt. Når anbrændingen er afsluttet, lukkes ovndøren, og spjældene kan evt. reguleres en lille smule ned. Det er dog fortsat vigtigt at der er tilstrækkelig ilttilførsel, og at flammerne ikke dæmpes. Først når flammerne bliver blålige og begynder at dø ud af sig selv, kan nederste luftspjæld lukkes næsten helt, og varmen kan reguleres med øverste spjæld.

Læg nyt brænde på før ilden dør ud

Hvis der skal mere brænde på undervejs, er det lettest at supplere inden flammerne dør helt ud. Læg kun én eller to briketter eller brændestykker på ilden, således at ovnen ikke kommer "ned i gear" men bibeholder en høj temperatur. Hver gang der kommer nyt brænde i ovnen, skal ilttilførslen øges en periode, så den forøgede gasmængde fra det nye bændsel kan afbrændes effektivt. Det er naturligvis også muligt at føde nyt brændsel i ovnen selv om der evt. kun er gløder tilbage, men i givet fald skal man være ekstra opmærksom på at få temperaturen bragt hurtigt op - evt. vha. lidt ekstra pindebrænde og ved rigelig ilttilførsel. Ellers risikerer man, at det nyligt indlagte brændsel blot "koges" af gløderne, og at gasserne fordamper uden at udnyttes.

Regulér varmen med brænde-mængden

Det er en udbredt misforståelse, at varmen kan reguleres med spjældene i den første halvdel af forbrændingen - der hvor gasserne afbrændes. Som tidligere nævnt skal der tilføres al den ilt flammerne kræver. Derfor er man i stedet nødt til at regulere varmeafgivelsen med mængden af brændsel. I udgangspunktet brænder 3 stykker træ lige så hurtigt som ét stykke træ - men der afgives 3 gange så meget varme. Det kommer i øvrigt næppe bag på nogen.

Brug tørt træ!

En væsentlig parameter er også træets fugtigedsprocent. Bruger man træbriketter er der aldrig problemer, men med almindeligt træ-brænde skal man være opmærksom. Fugtigt træ kan godt brænde, men ovntemperaturen vil være lavere, fordi der skal bruges energi til at fordampe vandet. Forbrændingen af gasserne bliver dermed utilstrækkelig, og den kraftige røgudvikling taler sit tydelige sprog om fordampede gasser. Ligeledes vil det fordampede vand indeholde betydelige varmemængder, som forsvinder op gennem skorstenen sammen med røg-gasserne. Dårlig gas-forbrænding er imidlertid ikke kun et økonomisk problem i form af tabt brændværdi. Det koster også ekstra til skorstensfejeren, idet der afsættes mere sod i skorstenen. Holdes sodlaget ikke nede, kan der opstå skorstensbrand, som kan være både ubehageligt og direkte farligt. Og uanset økonomien, er uafbrændte gasser giftige, og vil forringe både indeklimaet og nærmiljøet udendørs. Det anbefales at brændet er nede på 18% fugt før fyring. Det kan naturligvis kun måles med et dertil indrettet måleapparat, men hvis man køber kvalitetstræ og opbevarer det fornuftigt, er der ikke problemer.
 

Udskift din gamle brændeovn

Har du en gammel brændeovn udnytter den helt sikkert ikke brændværdien i dit brændsel særlig godt. De nye, moderne brændeovne er langt mere effektive end de gamle fra før 1990'erne.
Typisk vil du skulle bruge mellem 15-25% mindre brændsel for at opnå den samme effekt, hvis du udskifter din gamle brændeovn fra før 1990'erne med en ny moderne, med en høj effekt.
I visse tilfælde kan man endda spare helt op til omkring 40% på brændselforbruget - det er ikke helt uvæsentligt!

Køber du en ny brændeovn med automatiseret styring og en effekt på 4kW til 15.000kr og bruger 2 brændetårne om året er tilbagebetalingstiden omkring 7 år. (kilde: bolius).
Efter de 7 år vil investeringen af den nye brændeovn (i dette eksempel) altså have betalt for sig selv ved den øgede effekt, og herefter sparer du penge hvert år, ved at have skiftet til en moderne brændeovn.
 

Opsummering:

Brug kun tørt brænde eller træbriketter, og sørg generelt for en høj temperatur i ovnen. Det vil sikre optimal afbrænding af gasserne, og bør i princippet resultere i en næsten røgfri forbrænding. Reguler som udgangspunkt ikke varmen med spjældene, men derimod med brændselsmængden. Kun i glødefasen bruges spjældene til at regulere varmen.